Vi var med sidste år – og vi skal med igen i år!
Vi kan se at Copenhell allerede bliver størrer og federe sidste år, selvom vi kun har fået 4 navne på plakaten indtil videre. Copenhell lover at der vil komme nyheder ud idag kl. 11.00 og jeg vil naturligvis opdatere blogge med meninger, ris og ros på disse nyheder :) Jeg håber naturligvis der kommer et navn mere. Alle de små ting som f.eks. bordfodbold og andet lir må godt vente lidt – til vi har lidt flere navne på plads.
Indtil videre, ser Copenhell således ud;
Trivium, som vi har fulgt og hørt på i mange år efterhånden – et metalcore band der falder lige i vores smag. Helt fantastisk de kommer forbi.
SkeletonWitch, er et band – går jeg udfra.. Men helt ærligt så har jeg aldrig nogensinde hørt om dem. Lidt hurtig søgning på youtube viser også, det ikke lige er mig. Men nu må vi se, der var jo andre, sidste år, der overraskede til den voldsomme positive ende (Morbid Angel!).
Anthrax, et legendarisk band som jeg er møj glad for at skulle opleve. Jeg har altid kendt ‘drengene’ pga. min fætter som er et par år ældre end mig. Han præsenterede Anthrax for mig da jeg ikke var specielt gammel og lige var begyndt at bevæge mig ud i metallens genre. Optur, de kommer!
Lamb of God, helt sikkert – og uden tvivl den fedeste overraskelse indtil videre. Vi så Lamb of God da vi drog til Metallica i Forum for et par år siden. Her varmede de op for ‘tallica og det var helt fantastisk at se dem der. Nu vil vi dog gerne se dem i fuld fokus – med nye numre og masse-smadr til dette års Copenhell. Som sagt, det band undertegnet ser mest frem til indtil videre :)
Killswitch Engage, bandet jeg begyndte at høre på samme tid som Trivium gæster også København til sommer. Jeg er bestemt ikke utilfreds – og skulle jeg vælge mellem Trivum og KSE så ved jeg det faktisk ikke – men nu kommer de begge 2 og så tager vi fandme det med da! Selvom deres stil, efter min mening er ret ens, så skal der danses alligevel.
Korpiklaani, her er jeg godt nok på bar bund. Jeg har aldrig set navnet før, aldrig hørt dem meen jeg blev lige nødt til at høre 30 sekunder på YouTube og hooold da op det lyder spændende. Folk Metal alligevel, gang i den!!
Marilyn Manson, se dét havde jeg bestemt ikke regnet med. Faktisk vil jeg gå så langt at sige; Passer de overhovedet ind på en festival som Copenhell? Jeg har hørt Manson i rigtig mange år og kan faktisk godt lide det. Jeg husker specielt min sætning til kammerarterne; ‘Jeg gad fandme godt se Manson live en gang!’ og det holder jeg nu fast ved! Det bliver godt nok noget af en mørk fest på Refshaleøen næste år. Jeg ser rigtig meget frem til at opleve Manson på tæt hold! AMOK!
Når alt dette er sagt, vil jeg da gerne give et shoutout til Copenhell – et fantastisk arrangement som jeg altid vil støtte op om. Dejligt med en festival med så mange og fede navne! Som sagt var vi en bunke af mennesker afsted sidste år – og selvom der var nogle fejl og mangler, som der altid er i opstarten af events på den størrelse, så overskyggede alle de positive ting alt det negative. Vi ses i Juni !

