Jeg siger det lige ud; Jeg er IKKE til IPA, men jeg er rigtig meget til Belgisk øl. Og specielt stout! Men hvad sker der når man blander en IPA med rug- gør den til en stout, i et ordentlig glas? Det finder vi ud af. Jeg skriver her, mens jeg smager.

Farven er utrolig flot- jeg elsker mørk øl, jeg elsker stouter. Den her er døbt Flying Dutchman – Black is black and I want my baby back. Et langt navn til en stout brygget i Belgien af mikrobryggeriet Nomad Brewing Company.

Den mørke farve er ikke til at se igennem, en flot lys skum og med kun 5.5% alc. synes jeg vi skal smage på’en.

Og vi dufter først- og så smager vi…

En tung aroma af lækker humle og malt. Måske en anelse chokolade… Første tanke ved at smage; Bitterhed. Den er meget bitter. Faktisk så bitter den stjæler noget af smagen.

Jeg fornemmer en efter smag af … hold lige op med at lyde så pisse fornem, Kenneth. Javel! Men jeg får altså en eftersmag af chokolade. Mørk chokolade. Masser af humle og en røget fornemmelse i hele munden. Den bliver hængende rigtig længe.

Efter et par gange hvor jeg smager, bliver den bedre. Munden vænner sig til bitterheden og den bliver kraftig i smagen. En fornuftig Stout- der sagtens kunne drikke mens man lige griller en god, tung bøf på en lækker sommerdag.

Konklusion

Den er faktisk ret god- og den vokser og bliver bedre jo flere gange man smager. Jeg tænker, vi er lidt gavmilde. Det er også den første øl blog jeg laver jo.

Hmmm… ud af 5. Så lander vi sprødt med en lille pil opad. Den eneste grund til at vi ikke rammer toppen at jeg mangler noget specielt. Den er meget typisk stout. Knap så tung som en stout normalt er, men den er eddermame tæt på!

Rør denne boks for at se min vurdering!

3/5

Leave a Reply

copyright C 2019 Kenneth Bryhl

da_DKDanish